Studietur til Stockholm
”Fremtidens organisationer og rekruttering”
En række nytænkende organisationer har de seneste årtier kastet en række organisatoriske dogmer på bålet og udviklet radikalt nytænkende samarbejdsmetoder og organiseringsformer. Disse organisationer kendetegnes ved, at deres medarbejdere først og fremmest søger at udleve virksomhedens formål med høj grad af selvledelse og autonomi. Dette giver hidtil usete grader af frihed til den enkelte medarbejder og åbner derved for, at de kreative kræfter kan flyde frit.
Vi skal også se på hvilke tendenser og udfordringer fremtidens offentlige sektor står overfor på HR-fronten.
Foreningen af offentlige HR-chefer byder velkommen til en spændende og aktuel studietur til Stockholm, den 4. - 5. maj 2022
Radisson Blu Waterfront Hotel, Stockholm Nils Ericsons Plan 4, 111 64 Stockholm, Sverige
Tilmeld dig senest d.28.02.2022 Husk – princippet ”først til mølle”!
Bemærk begrænset antal deltagere på 30 og min. 20 for at vi gennemfører studieturen.
OBS! Medlemmer af OHRC har fortrinsret frem for ikke medlemmer, hvis antallet af tilmeldinger overstiger 30.
Studieturen arrangeres i et samarbejde med konsulenthuset Perspektivgruppen, som løbende vil byde ind med sparring og ideer til, hvordan de organisationsformer vi præsenteres for, kan omfortolkes til en dansk offentlig kontekst.